Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebestyrelsesreferat 04.03.2025

Tirsdag d. 4. marts 2025 kl. 19-21

Mødet afholdes på Hadbjerg Skole i personalerummet

 

Deltagere: Mai Hedegaard Nissen, Felipe Bruno Maggiolo, Mette Møller Poulsen, Felipe Bruno Maggiolo, Veronica Horn, Marie-Louise Talmark Kannerup, Katrine Kop Fogsgaard, Line Storgaard, Lise Nørmark von Huth, Sasja Helene Myrup Høgh, Ulla Jul Madsen, Frederik Bøile Stengaard, Nick Pedersen

Afbud:  Veronica Horn

Dagsorden:

1.

19.00 – 19.05

Katrine

Godkendelse af referat fra d. 4. februar (se bilag)

  • Bilag: ”004 Skolebestyrelsens referat fra 4. februar 2025”

 

Godkendt

2.

19.05 – 19.15

Katrine

Godkendelse

Godkendelse af revideret princip for vikardækning (se bilag)

  • Bilag: ”Princip for vikardækning”

 

På sidste bestyrelsesmøde drøftede vi princippet. Princippet er nu tilrettet, så det fremgår at skolen skal lave retningslinjer for vikardækning, der følger princippet.

 

Princippet er godkendt efter tilføjelse fra sidste møde.

 

3.

19.15 – 19.35

Ledelsen

Drøftelse

Elevfravær

  • Bilag: ”Elevfravær – udvikling 2023-2024” 

Elevfraværet i Favrskov er fortsat stigende. Især Hadbjerg Skole er inde i en bekymrende negativ udvikling.

 

Data på klasseniveau er udsendt til lærerne og der laves opfølgende proces på lærermødet d. 5. marts.

 

Bestyrelsen orienteres om hvilke tiltag skolen gør. Herefter drøftes hvilke andre tiltag vi kan iværksætte for at vende udviklingen.

 

Der bliver spurgt ind til, om der er en højere andel af børn, der bedes ekstraordinært fri. Der ses ikke en sammenhæng.

 

Tidligere var der opmærksomhed på, om fravær blev registreret rigtigt. Det vurderes, at fravær nu registreres korrekt.

 

Tandlægebesøg foregår i Hadsten og kræver altid fravær fra skolen.

 

Nogle årgange er store – er der sammenhæng mellem store klasser og øget fravær. Der ses ikke en mønster. Skolen har undersøgt sammenhænge til fravær i forhold til flere parametre: store/små klasser, lærerskift, klassetrivsel, lærerfravær, personaletrivsel. Der ses ikke nogle statistiske sammenhænge.

 

Vi taler om, at al fravær har betydning – at børn med megen fravær allerede i indskolingen øger deres fravær gennem en folkeskoletid. Det fravær vil have betydning også efter end folkeskoleforløb.

 

Forslag om, at fravær bliver et punkt til skole/hjemsamtalen. 

 

Fravær vendes igen på et skolebestyrelsesmøde i løbet af foråret.

 

Skolen gensender fraværsregistrering til forældre.

4.

19.35 – 19.45 

Katrine

Beslutning

Servicetjek af princip for fagfordeling 

  • Bilag: ”Princip for fagfordeling”

 

Princippet er medsendt som bilag. Bestyrelsen skal forholde sig til om princippet skal revideres.

 

Princippet fungerer fortsat og godkendes uændret. 

5.

19.45 – 19.55

Nick

Orientering

Værdiregelsæt og anti-mobbestrategi

 

Orientering: Hvor er vi i processen nu.

 

Nick gennemgår procesplanen.
Trivselsgruppen skal mødes og skrive værdiregelsæt. Uvis, om det arbejde nås inden næste skolebestyrelsesmøde i april.

 

Lise fortæller om workshop om antimobbestrategi i tirsdags. 

 

Der spørges ind til punktet ”Forældremøde” i procesplanen. Det er tænkt som et møde, hvor forældrene præsenteres for skolens nye værdiregelsæt. Måske det kan tænkes ind til årsmødet i maj.

19.55 – 20.05

 

Pause

6.

20.05-20.20

Nick

Orientering

Skoleårets planlægning og Folkeskolens kvalitetsprogram

  • Tidsplanen for skoleårets planlægning præsenteres, herunder skolebestyrelsens rolle og opgave.

Der er ikke meget nyt siden gennemgangen af kvalitetsprogrammet på sidste skolebestyrelsesmøde.
Punktet er på lærermødet i morgen, men vi planlægger ikke de store ændringer i kommende skoleår.

Nick gennemgår tidsplanen for skoleårets planlægning. På næste skolebestyrelsesmøde er regnskab 2024 og budget 2025 på dagsordenen, sammen med skoledagens længde og timefordelingsplanen.

7.

20.20 – 20.30

Katrine

Beslutning

 

Opsamling på temadrøftelse om kendskab til bestyrelsens arbejde.

 

Forslag:

  • Skolebestyrelsen deltager i forældremøder i 0. og 6. klasse

  • 1-2 bestyrelsesmedlemmer kommer med forslag til synliggørelse af bestyrelsen på SOME

  • 1-2 bestyrelsesmedlemmer kommer med forslag til synliggørelse på andre måder

 

Der lægges op til, at nogle skolebestyrelsesmedlemmer tager teten og arbejder videre med emnet.

Forslagene er valgt ud fra tilbagemeldingerne på skolebestyrelsesmødet i december.

 

Til første punkt er det vigtigt, at skolebestyrelsen er enig om, hvad der er vigtigt at fortælle til forældremøderne.

 

Mai, Line og Marie-Louise melder sig til en arbejdsgruppe. De fremlægger deres ideer på mødet i juni.

8.

20.30 – 20.45

Katrine og Nick

Drøftelse

 

Planlægning af årsmødet

 

Tirsdag d. 27. maj afholdes skolebestyrelsens årsmøde. 

 

Der er netop kommet nye skærmanbefalinger og forskningsresultater om børn og unges skærmforbrug og konsekvenserne, som kunne være relevant at tage op.

 

Skolen har den sidste tid fået forældrehenvendelser om arrangementet for nogle år siden med Jonas Ravn.
Samtidig er der kommet nye skærmanbefalinger.

Derfor kan det være relevant igen at have emnet på årsmødet.

 

Nick gennemgår slides om udvikling i skærmtid samt skærmforbrug og sammenhænge.

 

Skolebestyrelsens bakker op om emnet til årsmødet. Vigtigt, at emnet er drøftet godt igennem i skolebestyrelsen.

To forslag til oplægsholdere:

  • Mikkel Aslak

  • Aida Bikic

 

Det vil være godt, hvis det bliver som workshop, så forældre kan få brugbart med hjem.

  • Spørgsmålet er, om forældrene vil tage ”aftalerne” fra workshop med hjem eller blot gør, hvad de plejer.

Det vil måske også være rart for forældre at høre, at andre står med de samme udfordringer – tale ind i flertals-misforståelser.

 

Kan det være en god ide at lave en anbefaling fra skolebestyrelsen til forældrene – måske allerede i børnehaveklassen.

 

Efterhånden har flere børn mobiltelefon allerede fra 3. klasse, som kræver en ekstra opmærksomhed.

 

Skolens ledelse undersøger hvillke oplægsholdere der er mest egnede før næste bestyrelsesmøde.

 

 

9.

20.40 – 20.55

 

Evaluering af folkeskolernes resursetildelingsmodel for almenområdet

  • Bilag: ”Evaluering af tildelingsmodel”

 

Hermed sendes evaluering af folkeskolernes resursetildelingsmodel for almenområdet til udtalelse ved skolebestyrelsen.

 

Udtalelserne vil indgå som baggrund for temamøde med Byrådet ultimo marts 2025. På byrådsmødet i marts foreslås resursetildelingsmodellen for almenområdet justeret fra august 2025 som følge af Folkeskolens kvalitetsprogram.

 

Tabellerne i bilaget viser, at tildelingsmodellen har virket, idet skoler med små klasser får tilført flere midler.

 

For Hadbjerg Skole er det udfordrende, at vi i foråret skal gætte på, hvor mange børn, vi har i klasserne pr. 5. september. Elev nr. 29 udløser penge, mens skolen mister penge, hvis elev nr. 29 flytter.

Vi er nok en af de skoler, der er mest udfordret på én eller to klasser.

 

Skolebestyrelsen skriver en tilbagemelding ud fra ovenstående.


 

10.

20.55

Eventuelt

Alle formænd for skolebestyrelserne er inviteret til møde af Favrskov Lærerforening d. 8. maj kl. 17. Katrine har muligvis brug for en back-up. 

 

Punkter til kommende møde 

  • Tirsdag d. 1. april: Dialogmøde mellem Børne- og Skoleudvalget og skolebestyrelser Bilag: ”Invitation til dialogmøde”

 

  • Onsdag d. 9. april:

    • Skolens budget 2026

    • Skolens resultat 2025

    • Planlægning af skoleåret 2025-26 del 2 – drøftelse jf. princip om undervisningens organisering

    • Bestyrelsens forslag til kommunens budget 2026

    • Den nye kvalitetsaftale for folkeskolen – del 2

    • Planlægning af årsmødet - fortsat

    • Skolens arbejde med teknologiforståelse