Formål
Formålet med antimobbestrategi for Hadbjerg skole er, at understøttet visionen og målsætningen om at sikre bedst mulig trivsel og udvikling for alle skolens elever.

Værdiregelsæt:
Vi har valgt at vores værdiregelsæt tager udgangspunkt i værdierne fra ”Fri for mobberi”. Det er valgt, da det til dels er baseret på forskning om, hvad der virker og til dels fordi det er redskaber, der både arbejdes med i børnehaverne og indskolingen.

Fri for mobberi har det grundsyn, at mobning forebygges gennem arbejdet med et værdiregelsæt, som børnene både gennem ord og sociale praksisser introduceres for1.

Vision & målsætning:
                              ” Den enkelte har aldrig med et andet menneske at gøre uden at han holder noget af dets liv i sin hånd”.
                                                                                           Som mennesker er vi forbundet via relationer.

Mobbeforsker Helle Rabøl Hansen peger på, at mobning kan forstås som en måde at skabe fællesskab på, når det ikke lykkes at samles omkring undervisning eller andre fællesskabssamlende aktiviteter. Som individer har vi betydning for gruppen og gruppetilhørsforholdet har betydning for os som individer. Det handler om, at vi alle har en længsel efter fællesskab også selvom det fællesskab bygger på krænkelse, derfor handler antimobning også om at kigge på elevernes sociale klima.

Vi har som vision at sikre bedst mulig trivsel og udvikling - for alle skolens elever.

Målet er, at vi alle er medskabere af en vedvarende inkluderende børnekultur, der forebygger mobning, således at ingen børn føler sig mobbet af andre børn. Ambitionen er således at skabe gode børnefællesskaber, der er båret af en tolerance og respekt for hinanden. Hvor børn viser omsorg for hinanden og reagerer på mobning med mod og forsvarer den kammerat, der har svært ved at forsvare sig selv. Hvor børn har modet til at sige fra overfor adfærd, der skaber utryghed og mobning.

På Hadbjerg Skole arbejdes der med 5 kerneværdier for at skabe en god trivsel og udvikling for alle.

Kerneværdier	Det forstår vi ved kerneværdien
TOLERANCE	Tolerance handler om at være i stand til at se og acceptere forskelligheder inden for fællesskabet, samt behandle hinanden som ligeværdige.
RESPEKT	For os handler respekt om at acceptere og tage hensyn til alle i børnegruppen, samt at være en god kammerat over for alle.
OMSORG	Omsorg drejer sig om at udvise interesse, medfølelse og hjælpsomhed over for alle børn.
MOD	At være modig handler om turde sige fra og sige stop, både hvis egne og andres grænser overskrides.
ANSVAR	Alle har et ansvar over for hinanden og fællesskaber til at være aktive og bruge kerneværdierne i dagligdagen.

Skoleledelsen har ansvaret for at værdisættet gøres synligt og kendt af alle ved:

• At det præsenteres for alle på skolebestyrelsesmøder, elevrådsmøder, forældremøder, fasemøder og teammøder.

Ejerskabet sikres ved:

• Ledelsen udarbejder en meningsskabende vision om, hvorfor dette er vigtigt for alle.

• At der samarbejdes om, hvilke sociale praksisser, som understøtter værdierne.

• At alle, skolebestyrelse, elevråd, forældre og lærere, samt pædagoger, er bidragende til den fortsatte opmærksomhed og arbejdet med værdierne i hverdagen.

Antimobbestrategi:

Definition af mobning

Antimobbestrategien på Hadbjerg Skole bygger på den pædagogiske forskning, der vinder indpas i disse år. Særligt Helle Rabøl Hansen m.fl. som har et stærkt fokus på fællesskabet som betydning for gode børnekulturer.
Mobning er en særlig fællesskabsorientering, der skaber en social orden, hvor mobbeudøverne opnår et fællesskab via udstødelse. Det vil sige, at det kan være lige samlende for fællesskabet at udstøde nogen, som det kan være at have et inkluderende fællesskab. Mobning har en systematisk karakter med et hierarkisk mønster, der holdes ved lige ved at den enkelte kæmper for sin plads i hierarkiet. Mobning handler ikke nødvendigvis om de samme drillerier og deltagere i mobberiet. Systematikken i mobningen bliver synlig ved, at nogle er inde og nogle er ude, og netop derved holdes mobbemotoren i gang.

Dette er et fænomen, hvor fællesskabets individer forsøger at dække et behov for social anerkendelse og tilhørsforhold i den gruppe man formelt er tilknyttet. På sådan vis handler mobning i høj grad om både skole- og klassekultur.

Mobning forstås således som en uformel fællesskabsform, der bygger på systematiske udstødelsesmønstre af deltagere fra formelle sociale sammenhænge som eksempelvis en klasse, en årgang o.

”Mobning er et gruppefænomen. Udstødelseshandlingerne får en systematisk karakter. Mobbeformerne kan være direkte og forfølgende eller være indirekte og udelukkende.Mobningen foregår i en social sammenhæng, som barnet ikke kan trække sig fra. Mobning forudsætter en magtubalance. Mobning handler ikke om onde børn, det handler om onde mønstre”.

Mobning muliggøres ved, at vi alle i vores grundessens har en ”longing for belonging”, samtidig med at vi kan have en angst for at det ikke lykkes at få fodfæste i fællesskabet.

Det at være bange for at blive ekskluderet kan få os til at lindre den angst gennem eksklusion af andre. Ved ekskludere andre sikres den enkelte et tilhørsforhold hos de accepterende. I en mobbekonflikt er der ofte fokus på mobbeofre og mobbere, og ved at fokusere på fællesskabet er der også opmærksomhed på det store tavse flertal, som muliggøre mobningen. Mobning er på den måde en social dynamik, der kan bidrage til følelsen af fællesskab enten i selve den mobbende situation mellem udøverne eller på længere sigt i form af venskaber og tilhørsforhold i en gruppe af udøvere og tilhængere. Mobning udskiller altid et ”dem” fra kategorien ”os”.

Man kan tale om tre mobbepositioner i et konkret mobbemønster:

• Udøvere – dem, der mobber

• Ofre- dem, der bliver mobbet

• Tilskuere; passive mobbere og antimobbere

De passive mobbere
Nogle tilskuere optræder som ”passive mobbere”, andre assisterer mobningen ved for eksempel latter. Mange tiltag og kampagner mod mobning fokuserer ensidigt på udøvere og ofre og overser dermed den største gruppe: tilskuerne.

Anti-mobbere eller 'riddere'
Det er her værdien ”mod” bliver aktualiseret. Det handler om de tilskuer, der har mod til at udfordrer passiviteten og forsvarer den, der ikke kan forsvare sig selv.

Særligt om digital mobning
Digital mobning kan forstås som et supplement til den mobning, der foregår den fysiske verden. Det vil sige, at mobningen fra skolegården kan fortsætte ud over skolens grænser og vice versa. Mobningen kan bestå krænkende beskeder, deling af kompromitterende billeder, videoer osv.
Den digitale mobning kan ske i fuld offentlighed og i det skjulte. Mobberne kan være anonyme og det kan være særdeles svært at slippe af med mobningen, der foregår døgnet rundt.
Digital mobning viser i særlig høj grad, hvor vigtigt det er at skole og forældre samarbejder og tager ansvar for kulturfællesskabet børnene og de unge imellem.
Forskellen på mobning, konflikter og drillerier
Mobning forveksles ofte med andre nærliggende fænomener som drillerier og konflikter. Det kan indimellem være svært at se, hvornår noget udvikler sig til mobning. Overordnet kan man sige, at drilleriets formål er kontaktskabende, hvorimod mobning er den systematiske eksklusion og distancering.
Der eksisterer dog en gråzone og det er vigtigt at kunne skelne mellem godmodige driller og almindelig konflikter, og hvornår de udvikler sig til mobning.

Konflikter opstår, når personer eller grupper er uenige. Det er vigtigt at understrege, at der ikke er tale om mobning, når de fysisk eller psykisk lige stærke individer er involveret i en konflikt. Konflikt er en uoverensstemmelse mellem to partere, mens mobning ofte er et ensidigt og længerevarende overgreb mod barnet.
I et stærkt fællesskab kan der sagtens være konflikter og drillerier uden at det fører til mobning, men det er vigtigt at være opmærksom på, at det kan være stadier på vej mod mobbesmønstre. Derfor er det ekstra vigtigt at reagere, hvis eleven føler sig mobbet, og foldet problematikken ud.

Tegn på mobning
En klasse kan i risiko for mobbekultur, hvis

• Skolegangen opleves som meningsløs af flere af børnene.

• Der ikke er et naturligt fællesskab alle børnene imellem (”Jeg går i A-klassen”,” jeg går på 5. årgang”, ” jeg går til gymnastik”).

• Der er social utryghed børnene imellem, hvor børnene er usikre på hinandens intentioner.

• Børn føler sig ensomme.

Tegn på mobning i klassefællesskab kan være:

• En hård tone og omgangsform; for eksempel en hånende og dømmende måde at tale til hinanden på.

• Eleverne kan være meget stille og ikke særligt aktive i undervisningen. De er bange for at sige noget, der kan bruges imod dem. Det kaldes for en ”vogterkultur”.

• Stærkt negativ domineret hierarki i klassen, hvor få dominerende elever styrer tonen for, hvad der er rigtig og forkert i klassen og hvem det er godt at være sammen med.

• Et socialt undervisningsmiljø fyldt med konflikter og uoverensstemmelser.

• En manglende omsorg og interesse for hinanden, i forhold til at inkludere hinanden i klassens interesser og fællesskaber.

• Hvis nogle elever ofte eller kontinuerligt skal have hjælp til at håndtere det sociale liv i skolen.

• Hvis en eller flere elever har et meget ustabilt fremmøde i undervisningen.

Advarselstegnene hos den enkelte mobbede kan være:

• Er nem at forvirre og har lavt selvværd.

• Manglende livsglæde, energi og mod.

• Mærker på kroppen efter slag eller spark.

• Taler et hårdt sprog.

• Er tavs, indesluttet, ensom og isoleret.

• Er trist og ked af det.

• Ødelagte sager og mangler ting.

• Hovedpine, mavepine, angstanfald og søvnproblemer.

• Kan begå fysiske overgreb på sig selv; eksempelvis skære sig.

• Klarer sig dårligere i skolen.

• Øget fravær.

Hvordan opdages mobning på Hadbjerg Skole

• Via iagttagelser

• Ved oplysninger fra eleven selv

• Ved oplysninger fra kammerater

• Ved oplysning fra forældre eller andre omsorgspersoner

• Ved trivselsmålinger

Handleguide ved mobning
Vi har alle et ansvar for at forebygge og gribe ind over for mobning, både skolen (ledelse, lærere og pædagoger) samt forældre. Det følgende er en handleguide i relation til konstateret mobning. Alle involverede har ansvar for at handle.

Forældre
- Søger vejledning og rådgivning i, hvordan der kan tales med eleven hjemme både som offer, mobber og tilskuer. Der italesættes overfor barnet, at alle i klassen har ansvar for, at der er foregået mobning.
- Får/anskaffer sig information om igangsatte tiltag og sørger for at være opfølgende.
- Tager ansvar at sætte sig ind og handle i forhold til deres børns digitale færden

Lærere og pædagoger
- Samtaler med de implicerede. Det gøres klart at mobning ikke tolereres og der iværksættes en handleplan samt evt. sanktioner
- Søger viden om og hjælp til at løse opgaven
- AKT og ledelse inddrages
- Der iværksættes tiltag der passer til elevens/elevernes niveau og information herom til skolens ledelse, årgangsteamet samt forældre og andre omsorgspersoner
Der iværksættes tiltag både for de direkte involverede og klassen som helhed, hvor der arbejdes med de sociale gruppedynamikker. Der er fokus på de tre mobbepositioner og handles i forhold til disse.

Ledelse
- Har det overordnet ansvar for at disse principper følges.
- Bidrager med viden og hjælp til at løse opgaven.
- Støtter de lærere og pædagoger der står med udfordringen med relevant sparring.
- Sørger for tid, ressourcer og uddannelse til personalet i forhold til problematikken.

Elever
Elevrådet orienteres, så eleverne også selv kan tage aktiv del i at løse udfordringen ved eksempelvis øget fokus på legegrupper, venskabsklasser o.l.
Forebyggelse af mobning
Alle involverede har ansvar for at forebygge mobning gennem disse tiltag:
 

Ledelse

• Sikre at der laves handleplaner mod mobning i alle klasser.

• Sætter flere gange årligt arbejdet med elevernes sociale trivsel på dagsordenen i skolens pædagogiske praksis.

• Sætter fokus på en aktiv indsats mod mobning i den daglige praksis.

• Sørger for at lærere og pædagoger tilføres ny viden, inspiration og metodisk kompetence til arbejdet med elevernes sociale trivsel.

• Følger op på resultaterne fra skolens trivselsmåling, undersøgelser, evalueringer og handleplaner.

• Holder sig opdateret på relevant viden eksempelvis lovgivning, faglig viden og forskning osv.

Lærere og pædagoger

• Inddrager elever og forældre i samarbejdet for at fremme elevernes sociale trivsel.

• Arbejder aktivt for at fremme en social inklusionskultur og arbejder ud fra skolens værdiregelsæt.

• Tager professionelt ansvar for elevernes sociale trivsel og for håndtering af mobning.

• Har fokus på relationerne eleverne imellem gennem den daglige kontakt med eleverne og sørger for at eventuelle problemer afdækkes.

• Udveksler ved skolestart erfaringer, der kan understøtte den samlende indsats som en del af brobygningsindsatsen.

• Arbejder for kollegialt miljø, hvor der vidensudveksles omkring den pædagogiske praksis og metode på området.

• Der arbejdes aktivt med dokumenteret viden og redskaber, der forebygger mobning.

• Arrangerer forældremøder hvor trivsel og antimobning er i fokus.

Forældre:

• Forventes at deltage aktivt og interesseret i sit barns skolegang og sociale liv eksempelvis gennem deltagelse i forældreråd, støtte op om sociale aktiviteter som legegrupper og andre lignende tiltag – se mere under ”forældre på banen”.

Generelle råd til alle forældre:

• Omtal altid de andre børn, forældre og ansatte på skolen på en pæn og sober måde.

• Indfør en social fødselsdagspolitik, så alle inviteres med til fødselsdage.

• Giv dit barn opmuntring til at forsvare kammerater, der ikke kan forsvare sig selv.

• Vær åben og positiv, når andre forældre fortæller om deres barns problemer.

Herudover findes der allerede en lang række aktiviteter på Hadbjerg skole, der bidrager til forebyggelse af mobning.

Eksisterende tiltag for den gode trivsel på Hadbjerg

	-       Elever	Forældre
Indskoling	Venskabsklasser med fælles dage Brobygning mellem børnehaverne og skole Fri for mobberi – fast element af førskole og UUV AKT-vejledere Trivselsmålinger Sikker internetdag Trivselsarbejde i skole & SFO Motionsdag -
Mellemtrin	Venskabsklasser med fælles dage Samarbejdsøvelser AKT-vejledere Trivselsmålinger Sikker internetdag Trivselsarbejde i klassen & klub Motionsdag Inklusionsvejledere - -
Udskoling	Venskabsklasser med fælles dage AKT-vejledere Trivselsmålinger Sikker internetdag Trivselsarbejde i klassen motionsdag -

 

Opfølgning, evaluering og tidsforløb
I forhold til konkrete sager aftales der i ledelse og klasseteam et tidsforløb

I relation til retningslinjer – denne strategi revideres årligt med afsæt i seneste viden om mobning og trivsel.