Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skoleudviklingssamtale 2023-24

Skoleudviklingssamtale for Hadbjerg Skole 2023/24

Dato og deltagere: 15. april 2024 – skolens ledelse, skolechef, faglig ressourceperson, sekretariatskonsulent for skoleområdet, mødeleder; skoleleder fra anden skole.

Formål med skoleudviklingssamtalen

Skoleudviklingssamtalen er obligatorisk jf. folkeskoleloven. Formålet med skoleudviklingssamtalen er at skabe rammen for en tillidsfuld og faglig dialog om udvikling af skolen, så eleverne får de bedst mulige rammer for faglig udvikling og trivsel. Møderne er en vigtig del af den løbende kvalitetsudvikling med henblik på at udvikle og forbedre udvalgte indsatsområder lokalt. Intentionen er at styrke den fælles viden og forståelse af udvalgte udfordringer og de indsatser, der iværksættes fremadrettet. 

 

Skolens indsatsområder

 

Skolens indsatsområder for 2024-25 er følgende:

Datainformerede klassekonferencer, hvor vi styrker personalets og ledelsens mulighed for

- at få overblik over klasser og enkeltelevers faglige udvikling, fravær og trivsel.

- at få faglig sparring på de udfordringer som det samlede klassebillede viser.

- at inddrage skolens ressourcepersoner (PLC) i sparringen og fordele ressourcepersonernes indsatser hensigtsmæssigt.

 

  1. Arbejdet med elevtrivsel, herunder skolens værdiregelsæt

 

I skoleudviklingssamtalen har ledelsen fokuseret på indsatsområdet ”Datainformerede klassekonferencer”:

I skoleudviklingssamtalen ønskede vi at få sparring på, hvordan vi som ledelse får etableret en hensigtsmæssig form på klassekonferencerne, hvordan vi får inddraget ressourcepersonerne hensigtsmæssigt, samt hvordan vi får skabt ejerskab til de problemstillinger som teamet og PLC arbejder videre med. 

 

 


 

Opfølgning

 

Handlinger i forlængelse af skoleudviklingssamtalen:

- Datasættet for klassekonferencen tager udgangspunkt i ”Hjernen og Hjertet”, eventuelt suppleret med datasæt vedr. trivsel og PPR-indstillinger.

- Der arbejdes på at kvalificere en form, der foregår i et reflekterende rum med deltagelse af klasseteam, PLC og ledelse. Teamet ejer retten til at definere problemet og PLC har rollen som reflekterende team.

- Der er fokus på at indsnævre dagsorden til klassekonferencen (overblik kontra udsnit), så det ikke bliver afrapporteringssamtaler. Formen skal understøtte, at klassekonferencen får betydning for klasseteamet i form af tiltag, som teamet kan benytte efterfølgende og har ejerskab af.

- PLC skal opkvalificeres i forhold til analyse af data og mødeformen i det reflekterende team. Der laves prøvehandlinger med udvalgte teams, der både fungerer som aktionslæringsforløb for ledelse og PLC samt afprøvning af form og datasæt.

 


Kommunal ramme for skoleudviklingssamtalen

Skolen har valgt at fokusere på professionelle læringsfællesskaber blandt nedenstående indsatser:

Inkluderende fællesskaber

Kommunal ramme for skoleudviklingssamtalen (fortsat)

 

Skoleudviklingssamtalerne tilrettelægges og understøttes med udgangspunkt i læringscirklen. I praksis understøttes processen af forvaltningen gennem et skoleår. 

Der afholdes:

  • Indledende dataworkshop

  • Læringssamtale mellem skoleledelse og forvaltning

  • Afrundende opfølgningsworkshop

  • Notatet offentliggøres på skolens hjemmeside

Skolebestyrelsen inddrages før og efter. 

Læringscirklen

Nøgletalsoverblik

 

Link til uddybende evalueringsdata om skolen