Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Skolebestyrelsesreferat 05.03.26

Referat af skolebestyrelsesmøde torsdag d. 5. marts 2026 kl. 19-21

Deltagere: Thomas Bille Bohn, Mai Hedegaard Nissen, Mette Møller Poulsen, Trine Rasmussen, Marie-Louise Talmark Kannerup, Katrine Kop Fogsgaard, Lise Nørmark von Huth, Sasja Helene Myrup Høgh, Ulla Jul Madsen, Frederik Bøile Stengaard, Nick Pedersen

Afbud:  Mai Hedegaard Nissen

 

Referat:

1.

19.00 – 19.05

Katrine

 

Godkendelse af referat fra d. 27. januar (se bilag)

 

Godkendt

2.

19.05 – 19.25

Nick

 

Skoleårets planlægning, herunder kort revidering af ”Princip for undervisningens organisering” 

 

-se bilag

 

Folkeskoleloven er ændret med kvalitetsaftalen i 2025. Det betyder at ”princip for undervisningens organisering” skal tilrettes, fordi timebanken afløser muligheden for at omlægge understøttende undervisning til 2-lærertimer.

 

Ledelsen gennemgår planlægningen af næste skoleår, med fokus på de forandringer som ønskes eller følger af ændret lovgivning. Skolebestyrelsen skal føre tilsyn med, at princippet følges.

 

Nick gennemgik prioriteringerne for kommende skoleår mhp. skoledagens længde, timefordelingsplan, prioriteringer i timebank og støttemidler jf. ”princip for undervisningens organisering”.

 

Generelt planlægges der efter samme prioriteringer som i indeværende år, fordi det er velfungerende. Det gælder bl.a. skoledagens længde på de forskellige klassetrin, ligesom skolens timefordelingsplan fortsætter uændret. Skolens timefordelingsplan følger de vejledende timer fra UVM, dog med lidt ændringer i de praktiske fag. 

 

 

Det er i tirsdags blevet meldt ud internt, at der ikke er overtallige medarbejdere næste skoleår. Det giver god ro blandt medarbejderne.

 

Skolen tildeler støttetimer, 2-lærertimer, vejeldertimer m.m. jf. princippet. Næste skoleår prioriteres skolens mellemformer (udeskole, miniklasse og pusterum) fortsat, men skolens ledelse er i gang med at evaluere mellemformerne, med henblik på at optimere tilbuddene. Skolen har i år oprettet en særlig mellemform målrettet 1. klasse i år, som er meget velfungerende. Erfaringerne fra denne nye mellemform tages med ind i næste skoleår, og fortsætter i en tilpasset udgave, som kan rumme elever fra flere årgange. Samlet set vil der ske en opprioritering af timefordelingen ind i mellemformerne. 

 

Det har været godt med Ungdomsskolens valgfagsudbud til 7. – 9. klasse, men bestyrelsen opfordrer til bedre kommunikation om fx opstart, anderledes dage for elever m.m.

 

Ændringerne i princippet godkendes.

 

3.

19.25 – 19.35

Katrine

 

Godkendelse af Princip for mobiltelefoni samt Mobilregler

 

– se bilag 

 

Både princip og regler er tilrettet efter gennemgang på seneste bestyrelsesmøde. Begge dokumenter er drøftet i skolens MED-udvalg, som tilslutter sig ændringerne uden yderligere kommentarer. 

 

Princippet godkendes uden yderligere kommentarer.

 

4.

19.35 – 19.45 

Nick

 

Godkendelse af Princip for forældremøder

 

– se bilag 

 

Princippet er udformet efter skolebestyrelsens input. Princippet drøftes i skolens pædagogiske forretningsudvalg (PFU) d. 3. marts. Ledelsen bringer eventuelle input fra PFU med i drøftelsen, før bestyrelsen beslutter eventuelle rettelser og godkendelse. 

 

Princippet godkendes med tilføjelse under ”Gode råd”. Omkring overholdelse af tiden, tilføjes at der kan udpeges en tidtager.

 

5.

19.45 – 20.05 

Katrine

 

Høringssvar på harmonisering af specialklasser

 

Favrskov Kommune har vedtaget en samlet reduktion på kr. 1,5 mill. i budgettet for 2026 i tildelingen til specialklasser.

 

Besparelsen foreslås udmøntet ved at harmonisere de to typer af specialklasser i Favrskov Kommune – DS- og FS-klasser.

 

FS-klasserne vil med harmoniseringen få en væsentlig reduktion i tildelingen. DS-klasserne vil få tilført et mindre beløb

 

Hadbjerg Skoles specialklasser er DS-klasser. Vi vil få tildelt ca. kr. 20.000 mere pr. klasse pr. år. I alt ca 60.000 for hele skolen. Vi skal fortsat have 8 elever i klasserne.

 

De skoler som har FS-klasser vil opleve en ret markant økonomisk reduktion på 80.000 – 100.000 pr. klasse når SFO tælles med. De skal desuden fremadrettet have 8 elever i specialklasserne, hvor de pt. har 6.

 

I kan læse yderligere i den politiske fremstilling via linket herunder. 

 

Børne- og Skoleudvalget - Lilleåskolen, Skolevej 2, Laurbjerg, 8870 Langå.  

 

Forslaget er punkt 2 på dagsordenen: ”Forslag til harmonisering af folkeskolernes specialklasser”. I bilaget til forslaget fremgår den økonomiske konsekvens for de skoler, der har specialklasser. 

 

Besparelsen på kr. 1,5 mill. Er allerede besluttet med budget 2026, og det er usandsynligt at budgettet åbnes igen og besparelsen rulles tilbage. 

 

Besparelsen vil ikke få betydning for almenområdet.

 

Hvis skolebestyrelsen underskriver en sympatitilkendegivelse, så kan det betyde, at besparelsen ikke bliver for de få skoler, men bredes ud på alle skoler, og dermed får konsekvens for Hadbjerg Skoles økonomi.

 

Skolebestyrelsen afventer ordlyden af det fælles høringssvar fra de 4 skoler, hvorefter Katrine vurderer, om skolen skal medunderskrive eller udarbejde eget høringssvar.

 

6.

20.05 – 20.35 

Trine, Thomas og Nick

 

Planlægning af dialogmøde med forældre, årsberetning og valg til skolebestyrelse

 

Dialogmøde:

 

Udvalget foreslår et dialogmøde ud fra overskriften:

 

Fravær, forebyggelse og fællesskaber.

 

Formål: 

  • Viden om fravær. Hvilke faktorer forebygger fravær?
  • Dialog: Hvordan kan skole og forældre samarbejde om forebyggelse af fravær her på Hadbjerg Skole?

 

Program:

  • 10 min velkomst
  • 30 min oplæg (Børns Vilkår og elevrådet)
  • 15 min dialog – grupper på tværs
  • Pause – skolen serverer aftensmad
  • 15 min dialog – indenfor fag- og årgangsgrupper
  • 15 min opsamling

 

Deltagere: 1-2 forældre fra hver klasse og 1 lærer/pædagog fra hver klasse. I alt ca. 45 deltagere.

Skal der flere elever med?

 

Formål: Viden om fravær. Hvilke faktorer forebygger fravær?

Dialog: Hvordan kan skole og forældre samarbejde om forebyggelse af fravær her på Hadbjerg Skole?

 

Forslag til dato/tid: onsdag d. 29/4 kl. 17-19

 

 

Bestyrelsesvalg:

Forslag om digitalt valg via MU-elev. 

 

Skolebestyrelsens årsmøde:

 

Forslag om at lave en video med årsberetningen og ikke afholde et fysisk årsmøde.

 

Der er 6 bestyrelsesmedlemmer, der er på valg. 

Katrine fortæller, at hun på ”Skole og Forældre” har læst om ideer til at motivere forældre til at stille op.

  • Det kræver et større arbejde at få forældre til at stille op.

 

Der er opbakning til, at vi i år prøver af med dialogmøde og digitalt skolebestyrelsesvalg.
Dialogmødet skal være skolebestyrelsens møde for at vise, hvad arbejdet også er.

 

Det kan være en ide, hvis der inviteres flere deltagende forældre fra de yngste klasser.

 

Arbejdsgruppen arbejder videre.

 

7.

20.35 – 20.50 

Nick

 

Informationer fra skolens ledelse 

 

  • Deling af 4A
    I løbet af skoleåret er klassen vokset fra 26 til 32 elever. Der sker klassedeling for kommende skoleår.

    • Dialogmøde imellem skolebestyrelser og politikere d. 14. april kl. 19.00-20.30 i Sløjfen.

    • Elevfravær – seneste status
      Der er sket en meget positiv udvikling i elevfravær. Det gennemsnitlige fravær er faldet med 1,8% fra 8,9% til 7,1% og andelen af elever med mere end 10% fravær er faldet med hele 10,3% fra 32% til 20,7%. Den indsats, bestyrelse og skole iværksatte sidste år, har haft betydning. Der er ikke ændret på registreringspraksis.

    • Budgetorientering
      Tallene til en grundig budgetorientering er ikke kommet tids nok inden dette møde. 
      Ved sidste budgetgennemgang i september forventede skolen at gå ud af 2025 med et akkumuleret overskud på 1,7 million. Regnskabet viser nu et overskud på 2,1 million. En del af dette overskud investeres i ekstra lærertimer de kommende år, og en del af overskuddet bruges til at opgradere skolens inventar.
      Ledelsen laver en mere detaljeret budgetgennemgang til mødet i april.

Indsatser kommende skoleår:


1) Deltagelsesmulighed for alle – et udviklingsspor for alle medarbejdere. Et udviklingsarbejde, der er understøttet af PPR-vejleder samt skolens egne vejledere.

2) Klassekonferencer
3) Den røde tråd mellem vores tre specialklasser

 

8.

20.50 – 20.55

Katrine

 

 

Information til aula og SOME efter mødet 

(fast punkt)

 

Princip for forældremøder

Positive udvikling for elevfravær

9.

20.55 – 21.00

 

Meddelelser og eventuelt

 

Midler i Grøn Pulje – Kan der søges midler til området ved spejderhytten.

 

Klassedeling på 2. årgang? Det sker først, hvis vi har en sikkerhed i, at der er et stabilt elevtal på mere end 28 elever.

 

Faglokaler – hvor er vi i processen? En konsulent i Børn og Kultur arbejder på en ansøgning på vegne af skolebestyrelsen og skolen.